Returseddel
Hos Nemt Hjem har du 30 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer. Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare. Består ordren af flere dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter modtagelsen af den sidste del.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde købet. Du kan benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne på nemthjem.com.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte modtagelse uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Returnering
Når du har givet os besked om fortrydelse, har du 14 dage til at sende varen retur. Omkostningerne ved returnering afholder du selv, og du hæfter for eventuelle skader under transporten.
Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for store møbler.
Uafhentede pakker
Hvis du undlader at hente pakken, og den sendes retur til os, vil omkostningerne herved blive pålagt dig. Ønsker du pakken genfremsendt, afholdes fragten af dig. Ved returnering skal du sende direkte til os. Vi afhenter ikke pakker i pakkebokse eller pakkeshops.
Varens stand ved returnering
Hvis varen har mistet værdi som følge af brug ud over, hvad der var nødvendigt for at fastslå dens art og funktion, refunderes kun den resterende handelsværdi. I visse tilfælde kan dette betyde, at kun fragtomkostningerne tilbagebetales.
Vi anbefaler at sende varen retur i original emballage. Manglende originalemballage kan medføre værdiforringelse.
Tilbagebetaling
Ved fortrydelse tilbagebetales købsbeløbet. Hvis varen er værdiforringet, fratrækkes dette beløb.
Vi refunderer dine betalinger, herunder standardleveringsomkostninger, senest 14 dage fra modtagelsen af din fortrydelsesmeddelelse. Beløbet tilbageføres til det anvendte betalingskort eller udstedes som tilgodebevis – dette vælger du. Vi kan tilbageholde refusionen, indtil varen er modtaget, medmindre du sender dokumentation for returnering.
Download din returseddel
Tilknyttet fil: Returseddel (141 kB)
